Indsatsen skal passe til hullet og til det, den skal brænde: brænde kræver skorsten og afstand til brændbart, bioethanol og el kan sættes i en stue uden aftræk. Mål nichen, før du ser på flammerne.
-29% 
-27% 
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 3 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
En pejseindsats er et lukket ildsted, der bygges ind i en niche, en pejsekasse eller en eksisterende åben pejs, så kun glasfronten står frem i væggen. Indsatsen er selve brændkammeret med låge, glas og lufttilførsel — den mures ind eller skjules bag en ramme, mens den fritstående brændeovn står synlig på gulvet. Forbrændingen sker bag et lukket frontglas, og det er hele pointen: varmen bliver i rummet i stedet for at gå op i skorstenen, og ilden kan reguleres på spjældet. Ordet dækker i dag tre teknologier, der ellers har lidt til fælles. Brændeindsatsen kræver skorsten og er en varmekilde. Bioethanolindsatsen brænder flydende brændstof i et brandkar uden aftræk. Den elektriske indsats laver flammer med lys, spejle eller vanddamp og sættes til en stikkontakt. Nogle forhandlere skriver pejseindsatse, andre pejseindsatser — det er den samme vare, og forskellen i stavemåde siger intet om kvalitet.
Pejsen er hele konstruktionen — muren, kappen, skorstenen og hullet — mens pejseindsatsen er det lukkede brændkammer, der sættes ind i hullet. En åben pejs sender størstedelen af varmen direkte op i skorstenen og har typisk en virkningsgrad under 20 procent, hvor moderne pejseindsatser med lukket låge ligger på 70-80 procent. Forskellen mærkes både på brændeforbruget og på trækken: den åbne pejs suger opvarmet rumluft ud gennem skorstenen, mens indsatsen tager sin forbrændingsluft gennem et reguleret spjæld eller en kanal udefra. Til gengæld giver den åbne pejs lyden og lugten af brændet direkte i stuen, som glasset holder tilbage. Skal du vælge mellem dem i et hus med en muret pejs, der allerede står der, handler beslutningen sjældent om udseendet — den handler om, hvor meget af varmen du vil betale for at sende ud gennem taget.
En brændefyret pejseindsats er den eneste af de tre typer, der reelt kan varme et rum op, og den kræver til gengæld en godkendt skorsten. Kammeret er foret med vermiculit eller ildfaste sten, lågen har et frontglas med luftskylning, og forbrændingsluften styres i to eller tre trin, så røggasserne brænder færdigt inde i kammeret i stedet for at gå ud som partikler. Indsatserne findes med en enkelt glasside, med hjørneglas og som gennemgående model mellem to rum. Rammen er typisk pulverlakeret stål i sort, og bredden på rammen afgør, hvor stor en tolerance du har, når indsatsen møder murværket — en bred ramme skjuler en ujævn kant, en smal ramme kræver et pænt hul. Blandt de brændefyrede indsatser i udvalget står Westfire-serien UNIQ fra Varde Ovne med 3-sidede og 4-sidede varianter, og Aduro leverer en model, der kan bruges både som indsats og som brændeovn.
En bioethanol pejseindsats brænder flydende bioethanol i et brandkar og kræver hverken skorsten, aftræk eller tilslutning, fordi forbrændingen udelukkende giver vanddamp og kuldioxid. Brænderen bruger typisk mellem 0,2 og 0,5 liter i timen og afgiver i den størrelsesorden 2-3 kW, hvilket er nok til at tage kulden i et lille rum, men ikke nok til at fungere som opvarmning af boligen. Indsatserne findes i faste bredder fra omkring 26 cm til over 100 cm, både som runde brandkar, som lige linjeindsatser i 37, 50, 57,4, 65, 85 og 105 cm og som fritstående ristindsatser, der kan sættes ned i en eksisterende åben pejs uden nogen form for byggeri. Rummet skal kunne udluftes, brænderen skal slukkes med det medfølgende låg og aldrig med vand, og der må ikke efterfyldes, mens karret er varmt. EcoSmart og Tagu laver brandkar og indsatser i det format, og de billigste linjeindsatser ligger i den nederste ende af prisintervallet.
En elektrisk pejseindsats laver flammebilledet med lysdioder, spejle eller vanddamp og bruger strøm i stedet for brændsel, så den kan sættes op i en lejlighed uden skorsten. Varmefunktionen er en almindelig blæsevarmer på typisk 1.000-2.000 watt, som kan slås fra, så flammerne kan køre alene om sommeren — netop den detalje er grunden til, at elpejsindsatsen fylder mest af alle typer i vores udvalg. Modellerne findes som 1-sidet indbygningsindsats, som 3-sidet vægmonteret løsning og som løs indsatsrist, der stilles ned i en gammel pejs. Bredderne følger faste mål fra omkring 45 cm op til 109 cm, og rammerne fås i sort, krom, nikkel, børstet krom og poleret messing, så fronten kan matche indretningen. ScandiFlames Electric, Artiflame og Aflamo dækker den brede midte af feltet, mens British Fires ligger i den dyre ende med brede formater til vægnicher.
En vanddampindsats laver flammer af forstøvet vand, der belyses nedefra, og resultatet er en flamme med volumen, som kan ses fra siden i modsætning til de fladere lysdiodeflammer. Teknologien hedder Optimyst og kommer fra Dimplex, og indsatserne har en vandtank, der skal fyldes med koldt vand — typisk hver anden dag ved daglig brug. Vanddampen er kold at røre ved, og modellerne findes både med og uden varmeblæser. Til gengæld kræver de rengøring af forstøveren, og de bruger lidt strøm døgnet rundt, når flammen kører.
Vælg pejseindsatsen, hvis du allerede har et hul i væggen eller bygger nyt, og vælg den fritstående brændeovn, hvis skorstenen står frit i rummet og du vil have varmen fra alle sider. En fritstående brændeovn afgiver varme fra hele kabinettet og kommer hurtigere op i temperatur, mens indsatsen afgiver en del af varmen til murværket omkring sig — det giver en langsommere, men jævnere varme, og en pejsekappe i mursten fungerer som varmelager. Indsatsen tager ingen gulvplads, hvilket afgør sagen i små stuer, og den kan bygges ind i en vægsektion sammen med tv og reoler. Spørgsmålet om pejs eller brændeovn afhænger derfor mest af, hvad huset allerede har: er der en muret pejs med et brugbart hul, er indsatsen den billigste vej til lavere forbrug, mens en fritstående ovn kræver ny røgrørsføring og gulvplade.
Antallet af glassider bestemmer, hvor mange steder i rummet du kan se flammerne fra, og hver ekstra side koster både i pris og i varmeafgivelse til rummet. Den klassiske model med glas i én side er den mest udbredte og den billigste at mure ind, fordi kun fronten skal være tæt og synlig. En 2-sidet indsats med glas på front og gavl bruges, hvor pejsen sidder for enden af en væg og skal ses fra både sofa og spisebord. Tre glassider giver et frithængende udtryk, hvor ilden nærmest svæver i væggen, men kræver en dybere niche og mere isolering mod bagvæggen. I feedet ses den opdeling tydeligt: UNIQ-serien findes både 3-sidet og 4-sidet, og de elektriske modeller fås som 1-sidet indbygning og som tre-sidet vægmonteret indsats i marmorfront.
En gennemgående pejseindsats har glas i både for- og bagside, så den samme ild kan ses fra to rum — typisk mellem stue og køkken eller stue og entré. Løsningen kræver, at væggen mellem de to rum er dyb nok til hele kammeret, og at der er adgang til skorstenen fra midten af huset. Betjeningen sker fra den ene side, og lågen i den anden side er ofte fast glas uden hængsler. Varmen fordeler sig på begge rum, hvilket betyder, at en gennemgående model skal vælges med højere nominel effekt end en tilsvarende indsats til ét rum.
En hjørneløsning passer, når skorstenen sidder i et hjørne af rummet, eller når møblerne står vinklet omkring en sofagruppe, og den bygges enten som en 2-sidet indsats med glas på front og gavl eller som en vinkellåge. Hjørnet frigør væggen til møbler, og indsatsen kan ses fra begge sider af hjørnet. Kravene til afstand til brændbart materiale gælder på begge sider, og det er som regel dér, en hjørneplacering bliver stram i et lille rum.
Indsatsen skal vælges efter hullets mål, ikke efter flammebilledet — bredde, højde og især dybde skal passe med et par centimeters luft hele vejen rundt til isolering og udvidelse. En lille pejseindsats til en gammel pejsekasse ligger typisk omkring 45-60 cm i bredden, mens de store gennemgående modeller går op over 100 cm. Dybden er den mål, folk oftest overser: en gammel muret pejs kan være bred nok, men for lav eller for flad til et moderne brændkammer, og så skal murværket skæres op eller indsatsen vælges i højformat. Nogle producenter laver pejseindsats på mål til nybyggeri, hvor rammen tilpasses hullet efter opmåling, og det er den vej, man skal gå, hvis nichen er skæv eller usædvanligt dyb. Til bioethanol og el er sagen enklere, fordi de findes i faste bredder, der kan bygges ind bag en gipsvæg.
Mål hullets bredde forneden og foroven, højden i begge sider og dybden fra forkanten til bagvæggen — en muret pejs er sjældent retvinklet, og det mindste af målene er det, der gælder. Mål også højden fra gulv til overkant af hullet, hvis indsatsen skal sidde i en bestemt højde, og find røgstudsens placering: en indsats med topafgang kræver en anden føring end en med bagudgang. Tag billeder af hullet indefra og noter murtykkelsen, inden du taler med skorstensfejeren.
Nominel effekt på 4-6 kW passer til en almindelig dansk stue, og som tommelfingerregel svarer 1 kW til cirka 10 kvadratmeter i et velisoleret hus. Nominel effekt er ikke maksimum, men den effekt, indsatsen er prøvet ved, og den er det tal, der skal bruges til dimensionering — en overdimensioneret indsats bliver fyret for lavt, ryger og sviner glasset til, mens en underdimensioneret indsats bliver kørt i bund og slider hurtigere. I nybyggeri med lavenergikrav kan 3-5 kW være rigeligt, mens et ældre hus med højt til loftet kan bære 7-9 kW. Til gennemgående modeller lægges effekten til begge rum. På elektriske indsatser handler tallet i stedet om varmeblæseren, hvor 2.000 watt svarer til 2 kW og er nok til at tage kulden i et rum, men ikke til at være den eneste varmekilde i en bolig.
Glasset i en brændeindsats er keramisk og skylles rent af en luftstrøm langs indersiden, og netop den luftskylning er forskellen på en rude, der holder sig klar, og en, der sværter til efter et par fyringer. Rammen fås som smal og bred: den brede ramme dækker overgangen til murværket og tilgiver et hul, der ikke er skåret helt lige, mens den smalle ramme giver det rene udtryk, hvor glasset nærmest flugter med væggen. Lågen kan være hængslet, løftbar eller udført som vinkellåge til hjørneindsatser, og hængslerne skal kunne åbnes uden at ramme murkanten — det er et af de mål, der skal tjekkes før indmuring. På elektriske og bioethanoldrevne modeller er glasset almindeligt hærdet glas, og rammen findes i sort, krom, nikkel og messing, hvor overfladen bestemmer, om indsatsen forsvinder i væggen eller bliver et element i indretningen.
Ja, en pejseindsats kan sættes ind i en eksisterende åben pejs, og det er den mest udbredte grund til at købe en — den lukkede front hæver virkningsgraden fra under 20 procent til 70-80 procent uden at ændre pejsens udseende udefra. Arbejdet består i at rense hullet, føre et røgrør op i skorstenen, tætne omkring studsen og isolere bag og over indsatsen, så murværket ikke bliver overophedet. Den åbne pejs har ofte en langt større åbning end selve indsatsen, og forskellen dækkes med en plade eller en bred ramme. Tre ting afgør, om det kan lade sig gøre: hullets dybde, skorstenens tilstand og adgangen til at føre røret op. Vil du ikke røre murværket, findes der en enklere vej — en fritstående indsatsrist til bioethanol eller en elektrisk indsats stilles ned i pejsen og kræver ingen indgreb i skorstenen.
En gammel skorsten kan bruges til en ny pejseindsats, hvis den er tæt, har det rette lysningsareal og bliver godkendt af skorstensfejeren — mange murede skorstene fra ældre huse er for store i tværsnittet til en moderne indsats. Problemet er, at et lukket brændkammer sender køligere røggas op end en åben pejs, og i en overdimensioneret skorsten falder temperaturen så meget, at trækken svigter og der dannes kondens og sod. Løsningen er en foring: et stålrør eller en isoleret kanal, der trækkes ned gennem skorstenen og tilpasser tværsnittet til indsatsens røgstuds. Skorstensfejeren måler højde, tæthed og træk, inden indsatsen bestilles, og en revnet eller utæt skorsten skal renoveres først. Skorstenens højde over tagryggen har også betydning, fordi trækken skabes af højdeforskellen mellem indsats og skorstenstop.
Du må gerne selv installere en pejseindsats i Danmark, men installationen skal anmeldes til den lokale skorstensfejer, som skal godkende den, før ilden tændes første gang. Rækkefølgen er den samme hver gang: skorstenen tjekkes og fores om nødvendigt, hullet mures eller skæres til, indsatsen sættes på et bærende underlag i vater, røgrøret tilsluttes og tætnes, og der isoleres mod brændbart materiale og bygges konvektionsriste ind, så varmen kan komme ud af kappen. Til sidst tilmeldes ildstedet i BBR, og prøvningsattesten gemmes sammen med husets papirer. Elektriske indsatser kræver kun en jordet stikkontakt eller en fast tilslutning ved højere effekter, mens bioethanolindsatser kan sættes ind uden godkendelse — de skal blot placeres i et rum, der kan udluftes, og med fri afstand til gardiner og møbler.
De gældende regler består af to dele: en udskiftningsordning ved ejerskifte af boligen og fælles europæiske krav til, hvor meget nye ovne må udlede. Ejerskifteordningen betyder, at gamle ildsteder skal udskiftes, nedlægges eller renoveres inden for et år efter, at boligen har skiftet ejer, og reglen omfatter både brændeovne og pejseindsatse. Kravene til nye modeller sætter grænser for udledningen af partikler og kulilte og for, hvor lav virkningsgraden må være, og de er grunden til, at nyere indsatser har trinvis luftstyring og efterforbrænding. Reglerne håndhæves af kommunen, og dokumentationen er ildstedets prøvningsattest.
| Regel | Hvad den betyder i praksis |
|---|---|
| Ejerskifteordningen | Brændeovne og pejseindsatse produceret før 1. juni 2008 skal udskiftes, nedlægges eller renoveres senest 12 måneder efter, at boligen har skiftet ejer. |
| Ecodesign-kravene | Nye brændeovne og pejseindsatse på det europæiske marked har siden 1. januar 2022 skullet overholde grænser for partikler, kulilte og virkningsgrad. |
| Prøvningsattest | Attesten dokumenterer produktionsår, nominel effekt og afstandskrav og er det papir, kommunen og skorstensfejeren beder om. |
| Anmeldelse | Ethvert nyt ildsted skal anmeldes til skorstensfejeren og registreres i BBR, uanset om du selv har monteret det. |
Afstanden til brændbart materiale står i ildstedets monteringsvejledning og prøvningsattest, og det er de mål, der gælder — ikke en generel tommelfingerregel. For en indbygget pejseindsats er kravet skærpet, fordi kappen omkring indsatsen bliver varm: bagvæg og sider skal enten være murede eller beklædt med isolerende plader, og der skal være et ventileret hulrum, så varmen kan slippe ud gennem konvektionsriste i stedet for at samle sig over kammeret. Gulvet foran indfyringsåbningen skal være ikke-brændbart, typisk med en glas- eller stålplade, der dækker mindst 30 cm foran og 15 cm til hver side. Er væggen bag pejsen en let skillevæg med træ eller gips, skal den bygges om eller isoleres efter producentens anvisning — brandfare i en indbygget løsning opstår næsten altid i det skjulte hulrum, ikke ved glasset. Bygningsreglementet stiller kravet, og skorstensfejeren kontrollerer det ved godkendelsen.
Feltet deler sig i to: producenter af brændefyrede indsatser, som ofte er danske eller tyske, og producenter af el- og bioethanolindsatser, hvor britiske og skandinaviske mærker fylder mest. I vores udvalg står ScandiFlames for den bredeste række af indbygningsindsatser til både el og bioethanol, og linjen ScandiFlames Electric samler de elektriske modeller i faste bredder. British Fires laver elektriske indsatser i brede formater med engelske stednavne som modelbetegnelser og ligger i den dyre ende. Varde Ovne er dansk og står bag Westfire-serien UNIQ, der er de brændefyrede indsatser i sortimentet med 3- og 4-sidet glas og valget mellem smal og bred ramme. Aduro, også dansk, leverer en model, der kan bruges både som indsats og som fritstående brændeovn. Dimplex står bag Optimyst-teknologien med vanddampflammer, EcoSmart laver brandkar og bioethanolbrændere i enkelt design, Tagu holder sig til mindre bioethanolformater, og Magic Fire, Artiflame, Aflamo og Sunshine dækker den elektriske midterklasse med indsatser i faste standardbredder.
Markedet for brændefyrede pejseindsatse rummer en række danske producenter, som ikke ligger i vores udvalg: HWAM fra Hørning er kendt for automatisk luftstyring, RAIS for minimalistisk design i stål, Lotus og HETA med Scan-Line-serien for klassiske indbygningsmodeller, og Morsø for støbejern. Blandt de udenlandske er Spartherm tysk og bruges ofte til store gennemgående løsninger, Contura er svensk, mens Jøtul og Nordpeis er norske. Nævner en montør et af de navne, taler han altså om samme varetype — vi fører dem ikke, men de er værd at kende, når du sammenligner mål og nominel effekt.
Prisintervallet er bredt, fordi tre teknologier ligger i samme kategori: de billigste indsatser starter omkring 2.200 kr., hovedparten ligger mellem 3.300 og 12.500 kr., og de store brændefyrede og brede elektriske modeller ligger over 21.500 kr. I den nederste ende finder du bioethanolbrandkar og små elektriske indsatser i faste bredder, hvor du betaler for selve flammebilledet og ikke for varme. Midterfeltet omkring en medianpris på cirka 5.700 kr. dækker de fleste elektriske indbygningsindsatser og de mindre biopejsindsatser med ramme. Over 12.500 kr. kommer de brændefyrede indsatser med keramisk glas, trinvis forbrændingsluft og flersidet glas samt vanddampmodellerne. Til brændeindsatser skal du regne med udgifter til skorstensarbejde og montering oveni, og det beløb afhænger helt af skorstenens tilstand. Se de aktuelle nedsættelser på siden med pejseindsats tilbud, hvor prisfaldene på tværs af butikkerne er samlet.
Start med brændslet, dernæst målene og til sidst udseendet — den rækkefølge sparer de fleste fejlkøb. Har du skorsten og vil have varme, er brændeindsatsen den eneste rigtige. Har du ingen skorsten, står valget mellem el og bioethanol, og der afgør spørgsmålet om vedligehold og drift resten.
Den dyreste fejl er at købe indsatsen før skorstensfejeren har set på skorstenen, fordi en foring eller en renovering kan koste mere end selve indsatsen og ændrer regnestykket fuldstændigt. Næst efter kommer måltagningen: hullet måles i ét punkt i stedet for flere, og en muret pejs, der er skæv bagud, betyder, at indsatsen ikke kan skubbes helt ind. Overdimensionering er den tredje klassiker — en indsats på 9 kW i en velisoleret stue bliver kørt med lukket spjæld, ryger, sviner glasset til og udleder flere partikler end en mindre model kørt korrekt. Fjerde fejl er at forvente varme af en elektrisk eller bioethanoldreven indsats: flammerne er der, men varmen rækker til at tage kulden i et rum og ikke til at erstatte radiatorer. Endelig glemmer mange konvektionsristene i kappen, og så bliver varmen fanget i murværket i stedet for at komme ud i rummet.
Glasset renses med et fugtigt stykke køkkenrulle dyppet i den kolde aske, og pakningerne omkring lågen skal skiftes, når de bliver hårde og flade — de er sliddelen på en brændeindsats. Vermiculitpladerne i brændkammeret revner med tiden og kan udskiftes enkeltvis, og det er normal slitage frem for en defekt. Skorstenen skal fejes af skorstensfejeren efter den faste ordning, og askeskuffen tømmes kold i en metalspand. Bruger du bioethanol, tørres brandkarret af, når det er koldt, og der efterfyldes aldrig på et varmt kar. Elektriske indsatser kræver kun støvsugning af blæseren og luftindtaget, mens vanddampmodeller har en forstøver og en vandtank, som skal renses for kalk med jævne mellemrum — brug destilleret vand, hvis vandet i området er hårdt. Reservedele som glas, pakninger, håndtag og røgvenderplader kan bestilles til de fleste modeller mange år frem.
Udskiftning af en pejseindsats koster selve indsatsen, som i vores udvalg starter omkring 2.200 kr. og for de fleste modeller ligger mellem 3.300 og 12.500 kr., plus montering og eventuelt skorstensarbejde. Sidder den gamle indsats i et hul med de rette mål og en skorsten, der allerede er godkendt, er arbejdet begrænset til demontering, tilslutning og tætning. Skal skorstenen fores, eller skal hullet mures om, stiger udgiften til håndværker markant, og derfor bør skorstensfejeren se på opgaven, før indsatsen bestilles.
Der er ikke vedtaget noget forbud mod brændeovne eller pejseindsatse i Danmark, og der findes ingen dato, hvor de bliver ulovlige. Reguleringen går i stedet på udledning: gamle ildsteder skal skiftes ved ejerskifte, og nye skal overholde de europæiske krav til partikler og virkningsgrad. Enkelte kommuner har lokale regler for fyring i områder med fjernvarme, og forslag om skrappere krav dukker op med jævne mellemrum — men et generelt forbud er ikke gældende ret.
To ildsteder må tilsluttes samme skorsten, hvis skorstenen er dimensioneret og godkendt til det, og skorstensfejeren skal vurdere det konkret. Trækken deles mellem de to tilslutninger, og fyres der i begge på én gang, kan den ene trække røg ned i den anden — derfor kræver mange skorstene en separat røgkanal pr. ildsted. Tilslutningerne må desuden ikke sidde ud for hinanden i samme højde.
Åbne pejse er lovlige i Danmark og er ikke omfattet af udskiftningskravet ved ejerskifte, som gælder brændeovne og pejseindsatse. En åben pejs må dog stadig kun tilsluttes en godkendt skorsten, den skal anmeldes til skorstensfejeren, og den skal overholde bygningsreglementets afstandskrav til brændbart materiale. Fordi virkningsgraden er lav, bruges den i praksis til hyggefyring frem for opvarmning.
En gammel pejs kan sagtens bruges til en ny indsats, når hullets dybde og skorstenens tværsnit passer, og murværket kan bære indsatsens vægt. De gamle murede pejse fra parcelhusenes tid har ofte en stor, flad åbning, der er bred nok, men for lav bagud til et moderne brændkammer, og så skal bunden eller bagvæggen skæres op. Vil du undgå murerarbejde, kan en fritstående ristindsats til bioethanol eller en elektrisk indsats stilles direkte ned i den gamle pejs.
Der er ingen øvre aldersgrænse for en pejseindsats, du allerede har, men ved ejerskifte af boligen skal indsatser fra før udskiftningsordningens skæringsdato udskiftes, nedlægges eller renoveres inden for et år. Alderen dokumenteres med prøvningsattesten, og mangler den, betragtes ildstedet som gammelt. En velholdt indsats kan holde i årtier, når pakninger, glas og vermiculit udskiftes undervejs.
En brændefyret pejseindsats med 5 kW nominel effekt kan varme cirka 50 kvadratmeter i et velisoleret hus, mens en elektrisk indsats med varmeblæser på 2.000 watt svarer til 2 kW og rækker til ét rum. Bioethanolindsatser ligger typisk på 2-3 kW og bruges til stemning frem for opvarmning. Varmefordelingen afhænger af, om kappen er muret og har konvektionsriste, og af hvor åben planløsningen er.
En brændeindsats kan i praksis varme et mindre, velisoleret hus alene, men den kræver daglig fyring og efterlader kolde rum bag lukkede døre. Bygningsreglementet regner ikke brændefyring som en primær varmeforsyning i nybyggeri, og el- og bioethanolindsatser er ikke dimensioneret til opgaven. Regn indsatsen som et supplement, der kan tage toppen af varmeregningen på kolde dage.
Mål hullet, tal med skorstensfejeren og vælg derefter type og effekt — så er resten et spørgsmål om, hvor mange glassider du vil have, og hvordan rammen skal se ud. Vores udvalg samler indsatser til brænde, bioethanol, el og vanddamp fra flere butikker, og sorteringen bygger på specifikationer og popularitet, ikke på egne tests. Er prisen det, der afgør sagen, finder du de nedsatte modeller samlet under pejseindsats tilbud.